Thisted Kirkes Drenge-Mandskor

”Et kor er ønskeligt bl.a. til støtte for menighedssangen, korsvarene og trosbekendelsen. Et voksenkor er nok mindst besværligt – men til gengæld dyrest. Et drengekor på 24-25 medlemmer (fra ca. 9 år) vil være at foretrække frem for et pigekor eller et blandet børnekor. Desuden bør der ansættes 2 damer til at synge ved bryllupper, begravelser m.m. "

Menighedsrådet vedtog efterfølgende at søge et drengekor oprettet, og afsatte midler på budgettet for 1982 til formålet. På menighedsrådsmødet den 10/11-1981 fremlagde Gwyn Hodgson sine planer for oprettelsen af drengekoret, og det blev vedtaget at han kunne gå i gang med at søge koret oprettet.
På december mødet den 3/12-1981 berettedes der om to lørdage, hvor der havde været orientering i kirken for drenge og forældre, i alt havde der været tale om ca. 40 interesserede drenge.

I begyndelsen af 1982 blev der holdt optagelsesprøver, og den 16/2-1982 afholdtes den første korprøve med 21 drenge.

Koret medvirkede første gang i Thisted Kirke søndag den 18/4-1982, og kunne således i 2012 år fejre sit 30 års jubilæum.

"Da jeg blev ansat som organist og kantor ved Thisted Kirke i efteråret 1980, fandtes der ingen kirkekor. Efter at være vokset op i England som medlem af drengekoret ved domkirken i York, York Minster, og med senere virke som organistassistent ved en anden engelsk domkirke, Chester Cathedral, følte jeg, at det var en udpræget mangel, på trods af en ellers udmærket menighedssang i kirken. Også mine erfaringer som assisterende domorganist i Helsingør ved Sct. Olai Kirke, hvor der længe havde været et meget veletableret drenge-mandskor, havde lært mig, hvilken berigelse et sådant kor kan være for en luthersk højmesse.

I sin spæde begyndelse havde drengekoret kun forsangerfunktion, d.v.s. de støttede menighedssangen i salmerne og de liturgiske led i gudstjenesten, men efter et år begyndte de at synge under altergang.
Efterhånden som tiden gik, fik drengekoret en mere selvstændig funktion i kirken, og ved adskillige lejligheder medvirkede det til musikandagter og koncerter.

Det var et pionerarbejde at oprette et drengekor et sted, hvor der aldrig før havde været et kirkekor. Der skulle begyndes helt forfra med stemmelægning, solfege, hørelære, nodeindstudering og ikke mindst ganske almindelig sangundervisning. Det var et stort arbejde og ansvar at tage på sig, men det var en fornøjelse at arbejde med drengene, og i al almindelighed var der en meget positiv stemning omkring koret, både fra menighedsrådets og kirkegængernes side.

Jeg nåede at varetage drengekoret i de første fire år, og oplevede, hvordan de ældste drenges stemmer gik i overgang, nærmest på én gang, inden jeg så rejste til Århus i 1986."

Efterfølgeren til Gwyn Hodgson blev Preben Nørgaard Christensen. Han fik til opgave at videreudvikle koret. Hans konklusion blev, at skulle dette ske fyldest, skulle koret udvides fra de daværende ca. 15 drenge til også at består af et antal herrestemmer. Dette lykkedes for ham at overbevise menighedsrådet om den nødvendige udvidelse, og fra 1/10-1988 blev 10 herrestemmer optaget i koret. Med denne bemanding var der skabt basis helt efter engelsk forbillede:  Sopraner, kontratenorer (mandlige falsetsangere der synger alt-stemmen), tenorer og basser.

"Der var således ikke mange drenge tilbage i koret, da min efterfølger Preben Nørgaard Christensen trådte til, men at koret så senere hen er vokset i størrelse og blevet til et drenge- og mandskor og har opnået den profil, det i dag nyder i både ind- og udlandet, siger meget om korets format og om Preben Nørgaard Christensens evner som korleder og dirigent.

Det er meget spændende at kunne følge Thisted Kirkes Drenge-Mandskor meget forskelligartede aktiviteter, især oratorieopførelserne og koncertturnéerne i bl.a. USA og Australien, og jeg vil gerne gratulere både Preben og koret med succesen og ønske dem held og lykke med fremtiden!"