Skip to the content

Et kig på korets aktiviteter

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor engageres ofte til at give koncerter i både ind- og udland. Biografien viser spændvidden i korets formåen og giver et godt indtryk af korets høje kunstneriske standard. 

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor:

  • blev i 1993 nr. 2 blandt 15 deltagende kor i "Den Internationale Korkonkurrence" i Olomouc i Tjekkiet
  • lavede i foråret 1994 10 TV-udsendelser i Danmarks Radio af programmet ”Før Søndagen”
  • engageres ofte, med stor succes, af Aalborg Symfoniorkester til opførelse af oratorier og store korværker:

J. S. Bach: H-Mol-Messe" (2013)

J. S. Bach: Juleoratorium (1993, 2003, 2005, 2009, 2011, 2013, 2015, 2018, 2022)

J. S. Bach: Johannes Passionen" (2010, 2018, 2024)

J. S. Bach: Matthæus Passion" (2000, 2008)

J. S. Bach: Magnificat" (2002, 2015)

Ludwig van Beethoven: 9. symfoni med 'Ode an die Freude' (2018)

Johannes Brahms: Ein deutsches Requiem (2017)

Benjamin Britten: War Requiem (2005, 2010, 2013, 2017)

Antonin Dvorak: Requiem (2016)

G. F. Händel: Messias (1994, 2008, 2012, 2014, 2016, 2017, 2019, 2021)

Felix Mendelssohn: Elias (1996)

Carl Nielsen: Fynsk Forår (2000 og 2015)

Haydns "Skabelsen" (2010).

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor spiller hermed en væsentlig rolle i det Nordjyske musikliv.

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor:

  • var i sommeren 1996 på en 8-dages koncertturne til Paris, hvor koret gav 5 meget vellykkede koncerter
  • kunne i 1997 opleves i TV-udsendelsen i Danmarks Radio i programmet “Vers og Viser om Vor Herre”
  • opnåede i juli måned 1998 en fornem 2. plads ved den internationale korkonkurrence “Jugend und Musik in Wien 1998”, i konkurrence med kor fra hele verden
  • lavede i 1999 en meget rost førsteopførelse i Danmark af den engelske komponist Joseph Horovitz store kantate “Samson”
  • medvirkede i december 1999, på invitation af daværende Kirkeminister Margrethe Vestager, ved Kirkeministerens "Julekoncert" for Folketinget og regeringen i Holmens kirke i København
  • var i 2002 på en meget succesfuld turné i Californien i USA. Turneen, der var arrangeret af Det Danske Generalkonsulat i Los Angeles, bragte koret rundt i Californien med koncerter i Den Storslåede "Grace Cathedral" i San Francisco, Koncert på "Hearst Castle" i San Simeon, koncert i "Den Danske Lutheran Bethania Church" i Solvang, Koncert i "Solvang Park" for Den Danske forening omkring Elverhøj Museum i Solvang, 2 koncerter i den imponerende "Crystal Cathedral" i Los Angeles (3000 siddepladser), koncert i "Den Danske Kirke" i Los Angeles, koncert i "Disneyland", koncert i "Balboa Park" i San Diego i den berømte "Spreckels Organ Pavillion" samt om aftenenkoncert i "Clairmont Lutheran Church" i San Diego
  • var i sommeren 2006 på en 17 dages turne i USA, hvor koret gav koncerter i Washington, Boston, Philadelphia og New York
  • havde den store ære at få lov til at synge for HM Dronning Margrethe ved hendes besøg i Thisted i september 2009.
    Se videoen ved at klikke hér.
  • Thisted Kirkes Drenge-Mandskor fik HKH Kronprinsesse Marys "JA" til at indtræde som protektor på korets tur til Australien i oktober 2009.
    Læs svaret fra kongehuset hér.
  • var på en 18 dages turné i Australien i oktober 2009, hvor koret gav koncerter i "St. Pauls Cathedral" i Melbourne, "Wesley Uniting Church" i Canberra, "St. Andrews Cathedral" i Sydney, "Frederikskirken" i Sydney og "St. Johns Cathedral" i Brisbane. Koncerterne blev overværet af mange australsk bosatte danskere og dansksindede, heriblandt HKH Kronprins Frederik i Frederikskirken i Sydney.
    Læs meget mere om turen ved at klikke hér
  • var i 2011 på en 15-dages rundtur i det sydvestlige USA med koncerter i San Diego, Los Angeles, San Fransisco, Solvang etc.
    Læs mere om turen ved at klikke hér
  • HKH Kronprinsesse Mary indtrådte endnu engang "...med glæde..." som protektor for korets rejse til USA i 2011.

Kommende koncerter

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor medvirker hvert år ved et stort antal koncerter over hele landet. Koncerterne spænder fra korets egne koncerter til opførelse af en række større værker i samarbejde med bl.a. Aalborg Symfoniorkester. Derudover tager koret ofte på udlandsturné.