Skip to the content

Turné til USAs østkyst, 2006

Koret var i sommeren 2006 på USA-turne. Koret besøgte i dagene fra den 27. juni til den 13. juli Boston, New York, Philadelphia og Washington D.C.

Herunder kan korets dagbog for turen læses.

Billeder fra turen findes dels i højre side, men hele albummet findes ved at klikke hér 

TIRSDAG D. 27. JUNI

Vi startede ud fra havnen i Thisted klokken 5.30 tirsdag d. 27. juni. Efter en bustur, hvor sponsorerede rundstykker og jødekager fra Guldbageren gjorde lykke (selvom rundstykkerne væltede på gulvet undervejs), ankom vi til Københavns lufthavn omkring kl. 11.00. Det var dog åbenbart svært for British Airways at nå at tjekke os ind, så vi kunne flyve til planlagt tid 13.55 (!), men heldigvis kom vi alle med til London – men næsten en times forsinkelse. Heldigvis havde vi lidt tid at løbe på i Heathrow, så det lykkedes os at gå (i hurtigt trav) direkte fra det første fly til jumbojetten, som bragte os sikkert over Atlanten. Men vi nåede ikke lige at komme med i Airport (tv-programmet) – det bliver måske på tilbageturen.

Da vi ankom til Boston lufthavn, og været igennem sikkerhedstjek og krydsforhør, skulle vi så hente vores bagage – og så kom chokket: Kun ca. hver fjerde af os fik deres kufferter. Resten var ikke kommet med, og stod måske i London, måske i København, måske i Sydney… Øv! Vi fik at vide, at de nok kom næste dag, over middag. Det var lidt af en dukkert at få, men humøret blev dog forholdsvist hurtigt genvundet.

Vi fik hver $50 som foreløbig kompensation til at købe det mest nødvendige for, og så fandt vi vores flotte bus med vores søde chauffør Steve, der kørte os til vores rigtigt, rigtigt lækre hotel. Det ligger tæt på lufthavnen, så vi har udsigt til fly der letter og lander. Her mødte vi Marilyn og Carl Mehr, der sammen med Carls bror John Mehr var kommet til Boston for at være sammen med os.

Vi var dødtrætte (vi har sat uret seks timer tilbage, så det var midt om natten for vores indre ur), og efter vi havde smovset i pizzaer gik vi på hovedet i vores bløde senge.

ONSDAG D. 28. JUNI

Vi startede med at spise lækker, lækker morgenmad på vores hotel. Amerikanerne har dog et specielt forhold til brød. Det er endnu ikke lykkedes os at støde på noget brød, der har været sprødt. Alt skal åbenbart være så konsistensløst som muligt…

Vi tog derefter over i et stort supermarked, der ligger lige over for vores hotel. Der shoppede vi de mest nødvendige ting, underbukser, sokker, t-shirts osv. Derefter øvede koret i en times tid Vi fik lov til at låne hotellets bar, så der sad vi og øvede på aftenens koncertprogram.

Det regnede lidt, så selv om temperaturen var på den gode side af 25 °C aflyste vi den planlagte strandtur, og tog i stedet på sightseeing i Boston. Steve gav os først en rundtur i bussen i den meget flotte, og (efter amerikanske forhold) gamle by, der også har mange nye flotte skyskrabere, der giver en imponerende skyline. Vi så bl.a. mange kirker, tunneler, MIT (et verdensberømt teknisk universitet), Harvard University og flere historiske steder fra den amerikanske uafhængighedskrig.

Vi spiste frokost i indgangen til en parkeringskælder, for at søge ly for vejret, og så gik vi ellers i små grupper ud for at se på byen. Værd at nævne var bl.a. en gigantisk, GRATIS kage, som blev delt ud i anledning af at byens havnefest havde 25 års jubilæum. Ellers var der mange gamle huse, skyskrabere, butikker og biler at se på.

Efter at have set på Boston tog vi hjem på hotellet, og håbede at vores bagage var kommet. Det var den desværre ikke… Mens Preben og Henrik Thorngaard (der i øvrigt rejser med os herovre for at lave radioreportage, og næsten hele tiden har mikrofonen i hånden og høretelefoner på ørerne) tog ud i lufthavnen for at banke i bordet, slappede resten af os af på hotellet.

Preben og Henrik kom hjem med besked om, at der kom nogle kufferter sent om aftenen, og nogle andre næste dag. Og så var der lige nogle, som de ikke kunne finde ud af hvor var:-(… Da der var koncert om aftenen, skyndte vi os at købe nogle hvide polo T-shirts til hele koret (på British Airways’ regning), hvorefter vi vendte næsen mod Quincy (forstad til Boston), hvor vi skulle give koncert om aftenen i den lutheranske kirke om aftenen.

Da vi ankom til kirken blev vi meget varmt modtaget og fik serveret rigtig lækker mad, hvorefter vi nåede en lille prøve. Koncerten skulle starte 19.00, men den lille lokale avis var kommet til at skrive 19.30, så derfor var der lige tid til at se på den flotte have, som lå omkring kirken. Der var bl.a. et udendørs kapel, hvor der bliver holdt bryllupper og barnedåb.

Koncerten gik rigtigt godt – og vil af koret nok mest blive husket for, hvor varmt og fugtigt der var i rummet! Selv om vi var meget uformelt påklædt med polo T-shirts og bukser vekslende fra sorte korbukser til bermudashorts med supermands logo (!) perlede sveden af os. Men vi gjorde stor lykke, og fik utrolig mange positive tilbagemeldinger efter et stående bifald fra den helt fyldte kirke – omkring 150 mennesker.

Og så var det jo også den koncert, hvor vi sang ”All things bright and beautiful” for anden gang – og for første gang i USA. Det er en sang, som Preben har fået organist i Holmens Kirke Jacob Lorentzen til at skrive, dedikeret til Marilyn og Carl Mehr, som har givet et stort økonomisk bidrag til denne tur. Det er et smukt nummer, der blev modtaget meget godt af publikum, og Marilyn og Carl var meget rørte.

Efter koncerten var der rig mulighed for at få noget sødt til ganen. Et kæmpe kagebord med mange forskellige kager var arrangeret, så et sønderjysk kaffebord blegnede ved siden af. Vi fik en del rester med hjem til hotellet – uhm, lækkert!

Poolen blev også benyttet denne aften, af de drenge der havde deres badeshorts.

I løbet af natten kom der ca. 8 kufferter til hotellet - dejligt, nu manglede der bare omkring 20 stk.

Tak for alle de hilsner vi har fået på mail. Det er dejligt at høre fra jer derhjemme.

TORSDAG D. 29. JUNI

Morgenen startede med et lækkert morgenmåltid, hvorefter koret øvede halvanden time. Forskellige samtaler med lufthavnens personale blev ført under øvningen - Preben gjorde et ihærdigt forsøg på at skynde på kufferterne og talte igen med store ord. Mens Preben snakkede overtog Svend Ole øvningen, så vi fik indstuderet et par numre, som vi ikke havde fået set på for nylig. De skulle bruges til koncerten om aftenen.

Under øvningen blev der handlet ind til frokosten. Der var nu mulighed for også at købe forskellige slags frugt, der skulle skæres over med kniv – da to af mødrene havde fået deres kufferter med diverse praktiske remedier.

Så skulle der shoppes amok. Preben havde snakket med en eller anden British Airways-direktør i Tyskland havde givet koret lov til at handle smoking, og diverse kortøj ind på deres regning. Herudover også almindeligt tøj til de næste par dage.

Det skulle vise sig at være et meget fint og vældig dyrt shoppingcenter med et hav af butikker. Ekspedienterne i de forskellige butikker kom på prøve - aldrig havde de oplevet at sælge så mange sorte jakkesæt på så kort tid! Det blev sorte jakkesæt, fordi det ikke var til at opdrive smokinger – det er såkaldt ”formal wear”, og noget man skal i specialforretninger for at finde, på linie med kjolesæt i Danmark.

Drengene fik smoking, butterfly, sko, strømper og skjorter. De øvrige (heldige korister) shoppede stille og roligt rundt i det store udendørs center. Alle de kendte mærkevarer var samlet på ét sted – fedt.

Aftenens koncert skulle forestå i ”Scandinavian Living Center” en times kørsel fra hotellet. Centret er en form for beskyttede boliger for ældre. Det var ikke kun for skandinaver, men navnet hentyder til, at det bliver drevet efter skandinaviske principper. Der boede ca. 40 ældre, og til koncerten kom også folk udefra, så der var omkring 60 tilhører, der var meget begejstrede for koret. Især den amerikanske nationalsang ”The Star Spangled Banner”, ”I Danmark er jeg født”, og ”Hambo i 5/4” med Julie som gæstesolist på violin gjorde stor lykke.

Efter koncerten kørte vi tilbage til hotellet, hvor de sidste kufferter ankom ad flere omgange, de fleste ankom omkring midnat. Nu manglede der kun tre kufferter – Det ville sikkert komme i morgen tidligt.

FREDAG D. 30. JUNI

Den sidste morgenmad på dette hotel blev indtaget med stor glæde. Det var en fornøjelse med så dejlig mad. Der var endda lækre belgiske vafler med ahorn sirup. Alle drengene fik pakket deres kufferter.

Der var nu ankommet to kufferter – der mangler blot én ud af 52. Preben har virkelig gjort en kæmpe indsats for at få kufferterne til os. Det er fantastisk – uden ham havde vi ikke fået dem! - Det var en befrielse at få kufferterne - må man nok sige, at blive genforenet med sin bagage. Dejligt ikke at skulle spekulere om ens underbukser befinder sig i Mongoliet eller Timbuktu…

Vi sagde farvel til Marilyn & Carl Mehr og John Mehr. Det havde været en rigtig god oplevelse, at have dem med. De er alle tre varme mennesker, som vi alle nød at være sammen med. John Mehr møder vi senere i Washington.

Inden vores næser kunne vende mod New York – besøgte vi lige lufthavnen, for lige at rykke for Steffans kuffert, som er den eneste der manglede. Det er nu så hyggeligt med et besøg i lufthavnen. Det viste sig, at hans kuffert ville blive sendt til vores næste hotel, hvor den skulle være fremme i aften – lækkert.

Lige nu sidder vi i en temmelig lang kø på hovedvejen - Hvad laver alle de biler på vejen lige nu???

Humøret i bussen er højt, og en film kører i baggrunden. Nogle tager en lur, andre synger og hygger sig.

På vejen mod Croton-On-Hudson besøgte vi Mystic Seaport (et sejlskibsmuseum). Det var et meget interessant besøg. Det mindede om Hjerl Hede. Stedet havde tidligere været en havneby og husene og skibene var bevaret. Det var muligt, at gå rundt og opleve stemningen – f.eks. at komme om bord på et ældgammelt stort skib.

Ved Victor Borges grav mødte vi en at Victors gamle venner, som fortalte om hans venskab med Victor. Koret sang ”I Danmark er jeg født” ved graven – meget rørende.

Om aftenen gav koret koncert i Danish Old Peoples Home. Stedet lå meget langt ude på landet blandt store træer. Det havde karakter af en bondegård med smukke omgivelser. Skyerne så lidt truende ud og det skulle være en udendørs koncert – så vi var meget spændte på om de ville holde tætte.

Personalet på ældrecentret havde arrangeret barbecue med pastasalat, chips og varme bønner til os – lækkert. Vi fik en lektion i, hvordan man griller på amerikansk – det så ud til, at grillmesteren til tider ikke havde helt styr på gasgrillen – store flammer flamberede vores ellers lækre bøffer. Vi spiste i en pavillon, hvor flagermus hang i loftet og rådyr sprang over engen – meget idyllisk.

Beboerne spiste med. Den ældste havde rundet de 100 år – hun var stadig rigtig frisk og glad for at snakke dansk. Hun var født i Esbjerg, men immigrerede som 18-årig i 1924.

Under sidste del af koncerten begyndte det at dryppe fra oven. Det var lige ved at blive lidt for spændende, om vi var nødt til at afbryde koncerten for at redde elklaver og noder i sikkerhed indenfor, men heldigvis holdt skyerne tætte og koncerten blev gennemført i det fri. Efter koncerten blev der serveret lækkert kage (nybagt med en masse chokolade).

Herefter kørte vi mod New York, til Sankt Thomas Choir School – vi ankom ved 22-tiden, og blev indkvarter på fire- og tomandsværelser med køjesenge.

LØRDAG D. 1. JULI

Morgenmaden spiste vi i skolens spisesal og herefter øvede koret et par timer i St. Thomas korets øvelokaler i kælderen. Det er en stor oplevelse at øve der, hvor det meget berømte kor normalt opholder sig.

Skyskraberne mødet os, da vi vandrede mod Saint Thomas Church. Kirken var placeret imellem en masse skyskraber og trådte virkelig i karakter med dens mange gamle detaljer.

Kirken ligger på 5th Avenue, og er bygget i limsten i fransk gotisk stil og omgivet af fristende luksusbutikker, men indenfor overvældes man af den enorme altertavle i sten. Den nuværende bygning stammer fra 1914 og afløser den tidligere kirke, der brændte i 1905.

I kirken øvede koret sig til messen næste dag, og imens blev der handlet vand og frokost ind.

Kl. 14.00 hentede en stor bus os. Vi skulle nu køre til Cathedral Brasilica of the Sacred Heart. (www.cathedralbasilica.org). På vejen dertil fik vi alle en fantastisk udsigt over New Yorks skyline.

Sacred Heart Cathedral var fantastisk – gigantisk med mange forskellige smukke detaljer. Kirken er bygget i samme stil som St. Thomas, og virkede meget ældre end den egentlig er. Den er kun 50 år gammel.

Koret øvede i kirken i et par timer. Koret sang til en katolsk messe kl. 18.00. Det var en meget speciel oplevelse. Katolikker gør meget ud af, at involvere alle sanserne for på den måde, at kunne være nærværende. Under præludiet blev der f.eks. båret et krucifiks ind efterfulgt af præsterne og diverse hjælpere i procession.

Messen gik rigtigt godt, og efter et langt postludium, hvor næsten alle blev siddende (det er meningen, at man kan gå lige så stille) fik koret et stort bifald. Efter messen fik alle en bog omkring Sacred Heart Cathedral.

Vi spiste aftensmad på skolen, da vi kom tilbage – vi fik to kinesiske retter og lasagne – der var rigeligt – herover er portionerne meget større og der var på den måde mulighed for, at få rester til næste dags frokost.

Kl. 21.30 var der ro i alle værelserne – det var tiltrængt med en lang nats søvn.

SØNDAG D. 2. JULI

Kl. 07.30 fik vi alle morgenmad. (cornflakes, havregryn, yoghurt, brød og pålæg – og juice). Kl. 08.15 gik vi alle over til den episkopale Saint Thomas Church, hvor koret skulle øve før messen. Til messen skulle koret have røde kapper på – det var meget yndigt at se dem alle i røde kjoler – de var smukke. Vi fik lov til at låne St. Thomas korets kapper.

Inden højmessen havde koret forprøve, hvor hele forløbet blev gennemgået. Der var mange detaljer at holde styr på. Koret var bl.a. de først som skulle til nadver – her blev der drukket direkte af kalken. Det var en stor, stor oplevelse at stå i St. Thomas Church. Det er meget specielt at få lov at stå i det berømte kors kapper, øve i deres øverum, udfylde deres plads i messen. Det er virkeligt fantastisk at vi har fået den oplevelse. Preben var selv meget rørt over at stå i John Scotts (dirigenten for St. Thomas koret, meget berømt og dygtig) kappe og være med til messen. Højmessen forløb virkeligt godt, og koret fik et stort bifald.

Efter frokost var der mulighed for at shoppe i New York. Her er storcentrene virkelig store – med en masse butikker – Så Salling i Danmark er temmelig lille og kedelig!

Kl. 16.00 tog vi alle Subway (undergrundsbanen som hører til verdens største) ud til Den Danske Sømandskirke (www.dankirkeny.org). Der var blevet købt Subways kort til alle, der fungerer al den tid vi er her i New York. Vi passerede Wall Street, som er den station, der blev ødelagt d. 11. september.

Assistenten Anne Mette Iversen(afløser for præsten) serverede pizza og chokoladebudding til os alle. I den tilhørende spisesal, var der en lille slikbutik med dansk slik – det var der mange af drengene der benyttede sig af.

Kirken var ikke større end en stor stue og koret havde inden problemer med at synge kirken op – de skulle faktisk koncentrere sig om, ikke at synge for højt.

Efter musikgudstjenesten med læsninger gik vi alle ned til et udsigtspunkt over skyline. Her tog vi et fælles billede med skyline i baggrunden og koret sang også lige The Star-Spangled Banner (USA''s nationalmelodi) – hvilket faldt i god jord blandt de omkring gående mennesker – stort bifald. Koret kunne slet ikke holde op med at synge, hvorfor de blev ved med at synge da vi gik gennem byens gader.

Vi tog også Subway hjem fra kirken. Vi gjorde stop ved Times Square, hvor det karakteristiske er de mange enorme lysreklamer, der lyser hele stedet op. Gaderne var fyldte med glade og rolige mennesker – på intet tidspunkt følte vi os utrygge.

MANDAG D. 3. JULI

Vi spiste morgenmad kl. 08.00 og koret øvede sig en lille time i øvelokalet på skolen. Kl. 10.00 gik vi alle mod Subway for at stikke næserne mod Statue of Liberty frihedsgudinden) og Ellis Island.

Det karakteristiske for Subway er, at togene er tætpakkede og larmende. Stationerne kan til tider være lidt uhumske. Samtidig er det den hurtigste og billigste måde at komme rundt på. Kort sagt er Subway New York på godt og ondt. Her færdes hjemløse, upperclass og helt almindelig mennesker.

Før sejlturen til Statue of Liberty gik vi en tur i en nærliggende park. Her så vi en rund kugle, som tidligere var placeret imellem World Trade Centers to tårne. Den var blevet deformeret kraftigt den 11. september, men opstillet igen, nu med en anden historie. Arene og hullerne var tydelige.

Båden gyngede lidt og efterhånden kom Miss Liberty tættere og tættere på – hun blev større og større.

Statue of Liberty har i over 100 år været USA’s patriotiske symbol på frihed. For millioner af indvandrere var den irgrønne kæmpekvinde det første, de så af det forjættede land. Den vejer 225 tons og er 46m høj – En gave fra det franske folk til Amerika og er tænkt for altid at skulle minde om venskabet mellem Frankrig og USA og om landenes frihedstrang.

At stå foran hende, var for alle en kæmpe oplevelse. Hendes mund er omkring 1m bred og pegefingeren måler over 2m. Med soklen målt med, er hun ca. 100m høj. I hendes venstre hånd holder frihedsgudinden en tavle til minde om Den Amerikanske uafhængighedserklæring, og det lokkende lys fra faklen i hendes højre hånd med 24 karat bladguld kan ses langt væk.

Efter besøget ved Frihedsgudinden tog vi det næste skib til Ellis Island. Ellis Island har gennem årtier været drømmenes port. Fra 1892-1924 kom mere end 12 mio. fattige, beskidte, trætte og sultne indvandrer gennem den strenge kontrol på øen. Heraf var der op mod 180.000 danskere. I den store ankomsthal, som vi havde mulighed for at stå i, stod indvandrerne i kø og ventede på lægernes afgørelse. Hvis man haltede, havde åndedrætsbesvær, eller inspektøren blot var i dårligt humør den dag - ja, så risikerede man at blive sat på det første skib tilbage til Europa. Øen blev derfor også kaldt ”Tårernes Ø”. Over 34 mio. mennesker pakkede deres drømme i kuffert og vandsække og vovede sig over Atlanterhavet til en usikker fremtid. Da flugten til Amerika var på sit højeste, blev der i gennemsnit pr. dag indsluset over 5000 mennesker igennem kontrollen.

Øen er nu porten til Amerikas fortid – et symbol på, at USA er en nation af indvandrere.

Vi kunne føle på vores egen krop, hvad de mange millioner kunne havde tænkt og følt, da de steg i land fra deres tredje-klasse skibsdæk.

Dagens program sluttede i Chinatown og Little Italy. Chinatown er domineret af smalle gader, med et eksotisk mix af butikker og restauranter, som gav os en fornemmelse af at være rigtig lagt væk fra den moderne millionby New York. Mens vi gik, blev vi pludselig tilskuere til et slagsmål på åben gade. Der var ikke nogen, der kom til skade, men inden for et minut kom der i alt syv politibiler – imponerende hurtighed!

Aftensmaden spiste vi i den italienske bydel – Little Italy. Det er New Yorks berømte italienske enklave. Nogle tog Subway hjem, andre ’vandrede ’ hjemad og oplevede igen Times Square med de mange lysreklamer.

TIRSDAG D. 4. JULI

Denne dag bliver af amerikanerne brugt til at fejre USA's fødsel. 4. juli 1776 i Philadelphia underskrev kongressen Uafhængighedserklæringen, der erklærede De Forenede Kolonier for frie og uafhængige stater. Manden bag erklæringen var Thomas Jefferson.

Vi spiste morgenmad kl. 08.00 og koret øvede sig frem til kl. 10.00. Dagen var fri til at opleve det man havde lyst til. Koret blev delt ind i to grupper. Første gruppe var drenge op til 18 år, som fulgtes med ledsagerne. Anden gruppe var dem over 18 år – De fik lov til selv at bestemme deres dagsprogram. I det følgende nævnes et udpluk af de ting, som der blev oplevet.

Central park

Central park åbnede favnen midt i betonjunglen og bød os velkommen i det grønne og skønne. Her var der nærmest landligt idyl med søer, tæt skov og stumper af Manhattans grundfjeld. Det er New Yorkernes foretrukne legeplads – der er mulighed for at trække frisk luft og slappe af og lytte til fuglenes stemmer. Folk slappede af, løbetrænede og hjemløse tog en lur i skyggen fra et træ. Det var også muligt at blive transporteret rundt i parken i en cykeltaxa eller i en hestevogn.

I parken var der en statue af H.C. Andersen. H.C. Andersen sidder tæt ved søens brink med sin grimme ælling, og vi sang ”I Danmark er jeg født” for ham.

Lincoln Center

Det er New Yorks kulturplads – stedet der oser af opera, klassisk musik og ballet. Vi oplevede de seks neoklassicistiske bygninger udefra – det var en glamourøs seværdighed i sig selv. Scenerne til West Side Story blev optaget her.

Metropolitan Museum of Art

The Met – er kongen blandt USA’s kunstmuseer og det største i den vestlige verden med over to mio. kunstværker og genstande. De enorme samlinger spænder over 5000 års kunst og kultur fra alle verdensdele. – Det mest imponerende var at stå foran originalværkerne og den egyptiske fløj med et ægte tempel i fuld størrelse. Af kunstnere kan f.eks. næves El Greco, Rubens, Rembrandt, Van Gogh, Matisse, Gauguin, Picasso og Monet.

FN bygningen

FN med næsten 200 medlemmer breder sig langs East River. Det var desværre ikke muligt at komme ind i bygningen, men de mange flag fra samtlige medlemslande, anbragt i alfabetisk orden, var en stor oplevelse at se.

Transport i en limousine

Ti af de ældste korister blev, iklædt smoking, kørt rundt i New Yorks gader i en stor limousine. For $300 blev de transporteret rundt i tre timer. Det var rigtigt sjovt!

D. 4. JULI FYRVÆRKERI

Uafhængighedsdagen sluttes traditionelt af med et kæmpe fyrværkeri, og New York skal selvfølgelig ikke stå tilbage for andre byer. Vi oplevede alle det enorme fyrværkeri på tæt hold. New Yorks gader var fyldt med mennesker. Alt foregik i et roligt tempo og på intet tidspunkt følte vi os utrygge. Gaderne var fyldte med politifolk, der venligt hjalp med at afvikle trafikken og hvor der ellers var behov for det.

Vi havde aldrig oplevet sådan et stort, flot og larmende fyrværkeri. Røde, blå og hvide farver dominerede himmelen. Det varede ca. 20 min. Det buldrede i New Yorks gader og lyden blev kastet rundt imellem de høje skyskrabere – det var virkelig smukt – og en sjov oplevelse.

ONSDAG D 5. JULI

Vi vågnede op til et regnfuldt og gråt vejr - regnen stod ned i store stråler. Vi spiste morgenmad kl. 09.00 – dejligt med en lang nats søvn.

Koret øvede sig to timer - det passede meget godt – regnen var passeret. Efter frokosten tog vi Subway til Empire State Building, som er skyskrabernes dronning. Den er 381 m høj og dens sylespidse antennemast prikker til himmelen 443 m over Manhattan. Der er brugt 60.000 tons stål, 5600 km telefonledning, 100 km vandrør, 1860 trin og fører op til 102. etage. Fra toppen kan man på en god dag se 125 km væk. og til dagligt arbejder der omkring 15.000 personer i bygningens kontorer.

Da vi oplevede Empire State Building var det temmelig overskyet – udsigten over skyskraber-landskabet kunne have været endnu mere storslået i solskinsvejr. Men ved stempling af billetterne blev vi indviet i, at der ikke ville være en særlig god udsigt – Vi fik stemplet en sur smiley på vores billetter – de kunne ikke garantere for en god udsigt!

Elevatorturen op til den 86. etage var meget anderledes end andre elevatorture. Ligesom når man flyver, trykkede det for ørerne fordi det gik så hurtigt. Turen fra stuen til 80. etage tog kun omkring et halvt minut! Det var meget interessant at stå 381m oppe og se ud over alle de seværdigheder vi havde oplevet. Alt var i lego-størrelse, og på trods af det disede vejr kunne man se rigtigt meget.

Efter en kort tur i Central park tog vi Subway til Guggenheim Museum. Guggenheim Museet er for moderne kunst, og ligner en kæmpemæssig snegl eller citronpresser. Ideen med at forme museet som en snegl var, at arkitekten Lloyd Wright betragtede et museum som ét organisk hele, og derfor kom museet til at bestå af ét stort rum med en bred snoet rampe, der stiger jævnt langs væggene med de kunstværker, der indgår i de skiftende særudstillinger. Rampen skruer sig op i seks etages højde og er næsten en halv kilometer lang.

En elevator førte os op til øverste etage, og herfra bevægede vi os langsomt nedefter for at standse op foran de udstillede kunstværker. I den permanente udstilling kan bl.a. opleves værker af Kandinsky, Klee, Picasso, Chagall, Van Gogh, Manet, Renoir, og Cézanne. Det var også muligt at opleve skulptøren Alexander Calder forskellige arbejder – ophængninger. Den store særudstilling, som fyldte det meste af museet, var med den berømte arkitekt Zaha Hadids arbejder – det var meget flot.

Da vi kom hjem til skolen, fik vi en rigtig god meddelelse – Stefan havde fået sin kuffert! Som en del andre, har han fået en masse nyt tøj, så der bliver nok brug for en ekstra kuffert for at have det hele med hjem.

Vi spiste på KFC (Kentucky Fried Chicken), og derefter gik vi mod Broadway, hvor det var lykkedes Preben at skaffe billet til musicalen Tarzan til alle dem, der ville med.

Musicalen Tarzan er produceret af Disney og begyndte kl. 20.00. For alle var det en oplevelse for livet. Musikken og scenografien var i særklasse, og skuespillerne der agerede aber, var meget overbevisende. Musikken til musicalen er komponeret af Phill Collins, og vi genkendte mange af sangene fra tegnefilmen som stykket er baseret på.

Efter musicalen gik vi for sidste gang på Times Square. Lysreklamerne vil stå tydeligt i vores erindring – der må godt nok blive brugt meget strøm på det sted! Da vi kom hjem blev kufferterne pakket, for det var den sidste nat på Skt. Thomas skolen og i New York.

TORSDAG D. 6. JULI

Morgenmaden blev serveret kl. 08.00 og herefter blev der smurt madpakker.

Koret øvede sig en lille time, hvorefter vi alle havde mulighed for at opleve det sidste af New York. Måske var der nogle der lige skulle have shoppet det sidste…

Kl. 13.45 forlod vi Skt. Thomas skolen i en bus og stak næserne mod Philadelphia. Alle havde fået oplevelser for livet i New York. Vi fik alle sagt farvel til Henrik Torngaard. Han laver to radioudsendelser, som bliver udsendt de to sidste lørdage i august kl. 10.30 på P2 - Koret får nærmere besked herom senere.

På vejen mod First Presbyterian Church gjorde vi et stop ved en italiensk restaurant. Det var bare rigtig lækkert mad. Der var mulighed for at bestille alt lige fra pizza til salat med muslinger – der var noget for enhver smag. Samtidig var det meget billigt.

Kl. 17.15 havde koret forprøve i First Presbyterian Church i Moorestown, tæt på Philadelphia.

Til koncerten var kirken godt fyldt op med glade mennesker. Rummet var godt at synge i, og der var mange ting, der lykkedes rigtigt godt. Kirkens kor skal på danmarksturne, og give koncert i Thisted kirke d. 3. august i år. Efter koncerten havde serverede de lækre kager og saft, og bordet var pyntet med danske flag, som de selv havde fremstillet af karton. Pigerne fra kirkekoret var helt vilde med drengene – der er sikkert mange af drengene, der vil se frem til deres besøg d. 3. august.

På vejen til bussen oplevede vi ildfluer oplyse den mørke græsplæne. – Det lignede små stjerneskud.

Kl. ca. 22.10 kørte vi mod vores hotel Hampton Inn i Philadelphia. Det var bare rigtigt lækkert – dejligt at komme tilbage til Hampton Inn – standard, det er super!

FREDAG D. 7. JULI

Kl. 07.30 blev morgenmaden serveret i hotellets spisesal. Her var der rig mulighed for at få sin mave fyldt. Alt lige fra frisk frugt til lækre doughnuts var det muligt at forsyne sig med.

Korprøven denne dag blev aflyst, da hotellet ikke kunne stille et øvelokale til rådighed. Koret havde derfor mulighed for at slappe lidt ekstra af, inden dagens program kunne begynde.

Med en guide og en bus blev vi vist rundt i Philadelphia, guiden var meget god og forståelig. Philadelphia er USA''''s mest historiske by. Den var hovedstaden fra 1790-1800, mens Washington DC blev bygget. Meget af historien om USA uafhængighed er derfor placeret i Philadelphia. Vi oplevede f.eks. Independence Hall, hvor både uafhængighedserklæringen og forfatningen er underskrevet.

Vi så også Liberty Bell, som er en klokke, der oprindeligt blev støbt til rådhuset i Philadelphia. Klokken er blevet et symbol på USA''''s uafhængighedskamp og er blevet besøgt af forskellige store ikoner lige fra Dalai Lama til Nelson Mandela. Udstillingen var noget af det største vi havde set omkring én enkelt ting. Det grænsede nærmest op til det hysteriske – en stor hal med udstilling om en klokke, men set med amerikanernes øjne er den et vigtigt symbol på uafhængighedskampen.

Til frokost blev der spist lidt forskelligt. Nogle spiste Cheese Steak, som er en philadelphisk specialitet (men ikke anbefalelsesværdig…), andre spiste China Food eller Mc Donalds mad.

Efter rundturen i Independence Hall gik vi i mindre grupper hjem eller på shopping i de forskellige butikker i Philadelphia. Eftermiddagen blev brugt på afslapning på hotellet, og nogle tog sig en dukkert i hotellets indendørs pool.

Kl. 16.00 kørte vi mod Old Swedes Church i Philadelphia og kl. 17.00 havde koret forprøve. Old Swedes Church er en episkopal kirke. Kirken er den ældste i Pennsylvania og blandt de ældste kirker i landet. Kirken er bygget omkring 1698 - 1700. Kirken blev bygget fordi der på dette tidspunkt immigrerede mange svenskere til området. Rundt omkring kirken lå små lejligheder og en lille kirkegård.

Imens koret øvede sig, købte ledsagerne ind. Menuen lød på lækre sandwich med forskelligt indhold. Vi spiste i et tilhørende lokale til kirken. Koncerten startede kl. 20.00 og kirken var godt fyldt op. Efter koncerten var der kagebord med sodavand eller varme drikke. Der var som altid dækket flot op med amerikanske flag.

LØRDAG D. 8. JULI

Vi spiste allerede morgenmaden kl. 08.00, og kl. 09.00 kørte vi mod Great Adventure Park Six Flags, som er en forlystelsespark.

Parken indeholder 13 kæmpe rutsjebaner. Kingda Ka er én af dem, den er den højeste og hurtigste rutsjebane i verden. Fire af koristerne prøvede denne, som kommer op på en hastighed over 200 km/t.

Alle havde en rigtig god dag og kl. 17.00 kørte vi mod Best Western hotel i Washington. Efter to timers kørsel holdte vi en spisepause. Filmen Shrek underholdt os de sidste to timer mod hotellet, hvor vi ankom ved 22-tiden. Hotellet ligger tæt ved Pentagon, som vi passerede på vejen.

SØNDAG D. 9. JULI

Best Western havde ikke et spiselokale, derfor spiste vi på det ved siden af liggende hotel Comfort Inn. Her blev der serveret scrambled egg, bacon, pølse, cornflakes, brød og juice.

Før vi tog af sted med bussen ventede et godt gensyn med John Mehr (der bor i Washington), som skulle være vores guide hele dagen. Med sig havde John bragt Erik Lauridsen med frue, som er inviteret her til USA af familien Mehr, for at dække vores USA-tur for Thisted Dagblad. De er gæster hos John og hans hustru Janet.

Det var søndag, så forude ventede to gudstjenestemedvirkener, foruden et poolparty!

Kl. 08.00 kørte vi med bussen til Good Sheperd Lutheran Church, hvor koret skulle medvirke ved en gudstjeneste. Johns ene søn blev gift i denne kirke, der er en rigtig flot kirke af nyere dato. Der er gjort rigtigt meget ud af, at man skal føle sig velkommen, f.eks. har alle navneskilt på, og man opfordres på skilte til at tage sig godt af nye gæster i kirken. Koret sang fire numre et stykke inde i gudstjenesten, der startede 09.30, hvorefter vi forlod gudstjenesten for at tage af sted til en ny kirke. Der skulle kæmpes mod søvn i øjenene, men på trods af det var indsatsen hæderlig.

Fra Good Shepherd gik turen videre til Lutheran Church of the Covenant, hvor der skulle gives koncert umiddelbart i forlængelse af højmessen, kl. 10.45. John og Janet Mehr er medlemmer af denne kirke. Koncerten gik rigtigt godt – søvnen var nu helt forsvundet fra øjnene, og koret fik et vældigt bifald fra en næsten fuld kirke. Menigheden var så begejstrede for koret, at der blev solgt for $400 CD’ere!

Efter koncerten serverede kirken et overdådigt frokostmåltid for koret og menigheden. Bordene var dækket med blå, røde og hvide duge og amerikanske flad – selv M&M’s var i amerikanske farver! Foruden et kæmpe tag-selv bord med mange lækre specialiteter fra coleslaw til brownies var der også mulighed for at lave hot dogs og burgere. Derudover fik alle i koret også en godtepose med slik, kasket og et amerikansk flag. Efter maden blev der leget med uddelte frisbees og 200 (!) vandballoner i amerikanske farver – rigtigt fint da temperaturen var på den varme side af 30°C.

Herefter kørte vi i bussen mod John og Janets søn og svigerdatters hus. De hedder Dan og Lisa Mehr, og bor i et fantastisk hus et stykke uden for Washington. På vejen kørte vi forbi Johns anden søns tankstation og derefter et smut forbi John og Janets hjem, hvor vi fik en kort rundtur. De bor rigtigt dejligt i et idyllisk kvarter. Besøget var ikke planlagt på forhånd, men vi blev meget imponeret over, hvor rengjort og opryddet der var – ikke ét hår i gulvtæppet vendte forkert! Vi sluttede af med at synge ”I Danmark er jeg født” på verandaen.

Vi blev taget varmt imod hos Dan og Lisa, der gæstfrit åbnede deres hjem for os. De bor i et meget imponerende hus med pool, volleyballbane, bordtennisborde, bar, lystbåd, højt til loftet og i det hele taget alt hvad man kan forestille sig! Vi ankom omkring klokken 14, hvor finalen i fodbold-VM blev sparket i gang. Derfor var det meget populært at Dan havde flyttet et stort tv ned i kælderen, hvor kampen kunne følges. Både den normale kamp, overtiden og i særdeleshed straffesparkskonkurrencen blev fulgt med stor interesse af en stor del af os. De resterende benyttede eftermiddagen til at flade ud i liggestole, snakke med amerikanerne og svømme i den store pool med to bassiner.

Til aftensmad havde Lisa stillet et kæmpe tag-selv bord an til koret, Mehr-familien og venner, der var kommet langvejs fra. Efter maden klædte koret om til sorte bukser og sko samt de af Brandt & Sigsten Pedersen sponsorerede blå polo T-shirts, for nu skulle der holdes pool-koncert! Koncerten var blevet annonceret i det lokale dagblad, så der kom yderligere gæster ude fra byen. Programmet til koncerten spændte fra Gloria fra Knut Nystedts Missa Brevis over Oh What a Day med rytmebox(!) til Old Mc Donald had a farm (Jens Hansen ha’d en bondegård), og det blev lyttet til både fra liggestole og fra poolen.

Efter koncerten, der heldigvis ikke blev afbrudt af regn selvom det tordnede i det fjerne, var der lækker dessert med en Stars & Stripes kage, og herrestemmerne slappede af med en Budweiser i poolen. Vi kørte hjem mod hotellet efter en dejlig dag hos meget gæstfrie mennesker.

MANDAG D. 10. JULI

Kl. 08.00 spiste vi morgenmad, igen på Comfort Inn – Der var masser af pølser og bacon! Formiddagen brugte vi i Washington på sightseeing. Den første oplevelse var Arlington National Cementary, som er en militær kirkegård. Det var en stor oplevelse at gå rundt mellem de 250.000 begravede. Vi så vagtskiftet ved Den Ukendte Soldats grav. Der er vagt 24 timer i døgnet, med skift hver halve time om sommeren, og hver hele time om vinteren. Det var flot, stemningsfuldt og meget varmt. Derefter besøgte vi bl.a. J. F. Kennedys grav, hvor der brænder en evig flamme.

Efter Arlington Kirkegården tog bussen os ind til den centrale del af Washington, og vi begyndte at gå på The Mall, som er det område, hvor alle de store monumenter og museer ligger. Vi begyndte med at opleve Lincoln Memorial, et stort monument med form som et græsk tempel, hvor en over 6 meter høj statue af en siddende Abraham Lincoln skuer ud over Washington, omgivet af 36 søjler, symboliserende de 36 stater, som USA bestod af da Lincoln døde. På trappen foran monumentet kunne vi se direkte over mod Washington monumentet. Det er det sted, hvor Martin Luther King Jr. i 1963 holdt sin tale: ”I Have a Dream” – meget passende, da Lincoln kæmpede mod slaveriet, og King for de sortes rettigheder.

Washington monumentet prøvede vi for resten at få billetter til, men der var udsolgt. Det er en over 160 meter høj obelisk, færdiggjort i 1884. Det er Washington D.C.’s højeste punkt, og denne kunne vi se fra det meste af byen.

Efter Lincoln Memorial så vi bl.a. Vietnam Veterans Memorial, en kæmpestor sort granitvæg, med navnene på de mere end 58.000 faldne amerikanere i Vietnamkrigen. Det var en stærk og skræmmende oplevelse af passere væggen.

I øvrigt er der også MEGET tamme egern i The Mall – det var lidt af en oplevelse for os at komme så tæt på egern, at de spiste af hånden!

Efter et besøg ved det nyopførte monument for anden verdenskrig, et kæmpestort springvand omkranset af 52 søjler, en for hver amerikansk stat, gik vi forbi Det Hvide Hus, som vi så udefra. Derefter gik vi tilbage til bussen for at køre mod Washington National Cathedral, hvor koret skulle synge Evensong klokken 17.30.

Washington National Cathedral (http://www.nationalcathedral.org) er den sjette-største katedral i verden (den er ca. 160 m lang). Det er en gotisk-inspireret katedral, ligesom St. Thomas Church og Cathedral Basilica of the Sacred Heart. De minder bl.a. om Notre Dame i Paris. National Cathedral blev påbegyndt i 1907, men blev først indviet i 1990. Det er den episkopale kirke, som har katedralen, der er det tætteste man kan komme på en national kirke i USA.

Først øvede koret i det lokale kors øvelokale i krypten, og derefter var det tid til at øve sammen med kirkens egen organist – fremmede må ikke have lov til at røre deres orgel, så Svend Ole måtte nøjedes med at synge med i koret. Det gik vældigt godt med sammenspillet, selvom den lokale organist ved et uheld først havde fået alle noderne om morgenen!

Mens koret øvede sig, slappede af kvinderne og Arne af med shopping eller postkortskrivning.

Vi havde fået lov til at synge i vores eget koncerttøj denne gang, så vi skulle ikke låne nogle kapper som i St. Thomas. Evensongen gik rigtigt godt. Der var ikke vildt mange i menigheden – måske 75 i alt, der havde nok været 400 i St. Thomas – men det var stadig en meget stor oplevelse at synge i det flotte rum. Som Preben sagde bagefter: ”Det er fantastisk, at man kan komme så langt med et lille snollet kirkekor fra Thisted, at man synger i så berømte kirker som St. Thomas og National Cathedral.” Det var den sidste gang koret sang på en forrygende turné.

Efter Evensongen kørte vi hjem til hotellet. Aftensmaden blev bestilt som takeaway hos en kineserrestaurant, og mens vi ventede på den, var der lige tid til at hoppe i hotellets udendørs pool. Det var for mange af drengen tiltrængt – lige at få kølet sig ned efter den sidste koncert. Da maden blev bragt af en storsmilende kineser (vi havde reddet hans dag!) blev der stillet an på parkeringspladsen uden for vores værelser (der var udformet som rækkehuse) og der var stort tag-selv bord. Det var rigtigt lækkert! Alle fik hvad de kunne spise, amerikanere leverer rigtig store portioner!

TIRSDAG D. 11. JULI

Den sidste hele dag i USA skulle bruges på sightseeing i Washington. Vi stod meget tidligt op (morgenmad kl. 6.30) for at kunne være ved billetsalget til Capitol kl. 8.30. Da det var for dyrt at leje en bus, drog vi ind til centrum af Washington i en flåde af taxier! Ved Union Station blev vi mødt af en sød pige (!) fra den danske ambassade, som viste os vej til Capitol. Capitol er den amerikanske parlamentsbygning, svarende til vores Christiansborg, og huser både Repræsentanternes hus og Senatet. Capitol ligger på Capitol Hill, som er den højeste bakketop i Washington. Allerede da byen blev planlagt, blev bakken af arkitekten Pierre L’Enfant udpeget som ”en piedestal der venter på et monument”.

Repræsentanternes hus består af 435 medlemmer, valgt i staterne efter deres indbyggertal, og Senatet med 100 medlemmer, to fra hver stat. Efter et grundigt sikkerhedstjek blev vi vist rundt i to store haller, meget imponerende med meget kunst, og gode historier fra guiden. Bl.a. så vi et maleri af indianerpigen Pocahontas, da hun blev døbt for at kunne blive gift med John Smith (den rigtige historie er anderledes end Disneys). Efter rundvisningen benyttede en lille gruppe på 12 muligheden for at se Repræsentanternes Hus arbejde. Efter endnu et grundigt sikkerhedstjek (man føler sig efterhånden helt gennemsigtig…) blev vi lukket ind på galleriet, en stor balkon, som omkranser Husets mødested. Det mindede en del om folketinget, det virkede bare lidt ældre og mere gammeldags. Der blev diskuteret et eller andet om en lov mod internet-gambling…

Efter Capitol var det tid for at besøge nogle af Washingtons berømte museer, der alle ligger på The Mall, og dermed i gåafstand. Det var rigtigt varmt – på den varme side af 35°C, så det var også rigtigt rart at komme ind i de airconditionerede museer. Det var forskelligt, hvad man valgte at se, men der blev bl.a. set på National Air and Space Museum, der med otte millioner årlige gæster er det det mest besøgte museum i verden, og som bl.a. kan fremvise nogle af de originaler månekapsler fra Apollo-programmet. Derudover også det naturvidenskabelige museum og det nye nationale museum for indianere.

Til slut endte vi på Union Station, hvor der var et stor shoppingcenter, lidt lig det man finder i lufthavne. Her blev der handlet lidt, inden vi mødtes for at spise aftensmad sammen. Det blev gjort på en restaurant inde på Union Station, hvor der bl.a. blev serveret bisonokse steak. Hjemtransporten blev igen klaret med taxier.

Kufferterne blev pakket og mødrene hjemme i Danmark kan godt glæde sig til noget vasketøj!

ONSDAG .D 12. OG TORSDAG D. 13. JULI

Dagen for hjemturen blev igen startet med en solid og god morgenmad på Comfort Inn. Derefter var formiddagen fri ind til klokken 13.30, hvor vi blev hentet af bussen og kørt til lufthavnen Washington Dulles. Formiddagen blev af nogle brugt til at slappe af og forberede sig på flyveturene, mens en del andre tog ind til et shoppingcenter for at skaffe de sidste basale fornødenheder….

Check-in i lufthavnen gik smertefrit – British Airways åbnede fire skranker for os – og så tog det ikke mere end tre kvarter at komme igennem – så vi havde endda rigeligt med tid til at handle toldfrit inden flyet boardede. Da vi så var kommet om bord og troede vi var klar til at flyve, måtte vi dog pænt sidde og vente i to timer, før vi kom i luften. Der havde været et ordentligt tordenvejr langs hele østkysten, som havde forsinket alle europæiske afgange. Vi måtte derfor pænt vente på, at det blev vores tur til at gå i luften.

Vi havde heldigvis efter planen tre timer i London til at skifte fly, så vi kom helt planmæssigt til København, dog var der uheldigvis én kuffert, der ikke kom frem – det skulle da også være mærkeligt, hvis alle kufferterne skulle komme. I København skiftede vi til indenrigsflyvning, og kom til Aalborg 15.30 dansk tid. Her var der nogle forældre, som ikke kunne vente, der tog i mod med danske flag og store knus. Turens sidste bus stod klar til at fragte alle det sidste stykke mod Thisted, hvor mange stod klar til at ønske velkommen hjem.

Tak for en fantastisk og mindeværdig tur!

Kommende koncerter

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor medvirker hvert år ved et stort antal koncerter over hele landet. Koncerterne spænder fra korets egne koncerter til opførelse af en række større værker i samarbejde med bl.a. Aalborg Symfoniorkester. Derudover tager koret ofte på udlandsturné.