Skip to the content

Sagt og skrevet om koret

Når koret optræder til koncerter, er der undertiden skrivende journalister til stede som laver professionelle anmeldelser, der bringes i dagspressen. I andre tilfælde er det helt almindelige publikummer, der er giver deres begejstring for koncertoplevelsen til kende f.eks. via en mail til dirigenten.

Herunder gengives nogle eksempler på forskellige anmeldelser og udsagn om koncerter med koret.

 

 

 

Brønderslev kirke, 4. juni 2019:

"Jeg er stadig helt høj ovenpå jeres flotte koncert!! Det er SÅ vildt, så dygtige I alle er. Jeg har reklameret for jer hvor end jeg er kommet, sagt; hvis i får chance for at høre dette kor, så TAG den, det er en oplevelse af de helt store😉
Jeg håber sørme også i kommer igen, det vil være dejligt😊

Mvh. Nanna"

Bachs Juleoratorium

Fra Viborg Stifts Folkeblad - november 2015

Julens to musikalske mesterværker, Händels Messias og Bachs Juleoratorium, kan år efter år fylde kirker over hele verden ved juletid.

Fortællingen om Jesu fødsel, hyrderne og englene på himlen julenat, sat i den skønneste musik, giver tiltrængt sjælefred i den ellers så stressende og forbrugsprægede adventstid. Og med et af landets bedste drenge-mandskor, musikere fra Aalborg Symfoniorkester og fire sangsolister på plakaten samt 400 mennesker i Viborg Domkirke syntes succesen på forhånd hjemme!

Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor er siden 1986 blevet ledet af ildsjælen Preben Nørgaard Christensen, som på tragisk vis omkom i en trafikulykke forgangne forår. Korets høje standard er hans fortjeneste, og alle har vidst, at han ville blive svær at erstatte. Mange viborgensere vil huske Prebens fremførelse af Johannespassionen i påsken 2008 med sit elskede kor.

Korets nye leder, Niels Granvig, har kun haft to måneder at til at lære sine sangere at kende (og omvendt!) og havde klogeligt valgt en rolig og traditionel tilgang til sin version af Bachs tre første julekantater.

Allerede de første takter af »Jauchzet, frohlocket!« med pauker og trompeter vidnede om god energi og puls, og korets første indsats klang særdeles overbevisende, især båret af de klare og sikre drengesopraner. Også perlerækken af koraler klang befriende, med velvalgte tempi og god frasering og imponerende teksttydelighed. En enkelt af de mest krævende korsatser, »Ehre sei Gott in der Höhe« kom ikke ganske i mål; men de gæve gutter lod sig ikke påvirke og sang de afsluttende kor »Herscher des Himmels« med begejstring og lysende klang.

Tenoren Erik Bekker Hansen var som evangelist driftsikker og tydelig, og frem for alt ukrukket og ligefrem. En rigtig god fortæller, som holdt den røde tråd igennem hele opførelsen. Hans arie »Frohe Hirten, eilt«, ledsaget af fløjtesolo, led en smule under et forceret tempo, men fungerede ellers fint.

Juleoratoriets alt-arier er noget af det smukkeste, Bach har komponeret, og kræver ikke blot stemmemæssigt overskud, men især indlevelse og sjælestyrke. Alten Sine Algreen Møller gjorde vel sit bedste; men ét med tekst og musik blev hun ikke. I arien »Schlafe, mein Liebster« forsvandt hun for det meste i orkesterklangen, som med fordel kunne være dæmpet, og under sin sidste arie »Schliesse, mein Herze« forstyrredes både hun og publikum af et lille barn, som naturligvis ikke selv kunne gøre for det. Den lille kunne høres under det meste af koncerten. Tankeløst!

Bas/barytonen Lars Thodberg Berthelsen er efterhånden gammel i gårde, og har altid været mere bas end baryton. Men med stor rutine og tydelig tekst fungerede hans recitativer glimrende, hvorimod koloraturarierne savnede nogen klangfylde og klarhed.

Bach har blot levnet sopranstemmen et recitativ og en bas-duet i de tre julekantater, modsat de følgende nytårskantater, som er et overflødighedshorn for sopran. Anne Mette Balling glæder man sig altid til at høre, klart, smukt og indlevet synger hun. Uden overflødigt vibrato og med en velsignet ro.

Aalborg Symfoniorkester har Bachs Juleoratorium på rygraden, og især er det en fornøjelse at høre Lars Ole Schmidts sikre, rytmiske piccolotrompet. Den klinger bare, som den skal. I alt en god oplevelse og en glæde at opleve, at Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor fortsat vil være i gode hænder.

 

Nordjyske fredag den 10. maj 2013:

Requiem for det 20. århundrede

KONCERT: Benjamin Britten "War Requiem" 

* * * * * *

Benjamin Brittens "War Requiem" fra 1962 er på mange måder et pragtværk.
Det er dog hverken pompøst eller forfalden til ydre pragt, som man godt kunne fristes til at tro, når man tager det foreskrevne orkesterapparat, kæmpe-kor og solister i betragtning.

I stedet rummer værket er særlig skrøbelighed i det klanglige og en enkelthed i satsstrukturer, som virker utroligt stærkt.

Man blev ikke ladt i tvivl om, at netop dette Britten værk står Rumon Gambas hjerte meget nær, måske det netop var derfor han undlod sin sædvanlige lille peptalk til publikum og orkester?

Han holdt koncentrationen intakt hos alle 200 medvirkende (og hos publikum!) i de næsten halvanden time værket varede.
De hårfine balancer imellem solister, kor og orkester stod glasklare, ligesom de skiftende satsdele fortsatte gnidningsløst over i hinanden.
Dette værk virker nemlig primært i kraft af dets store indbyggede kontraster, kontraster mellem det store og det lille orkester, mellem det store kor, drengekoret og solisterne og mellem de latinske tekstled fra den kaotiske dødsmesse og de engelske anti-krigsdigte af Wilfred Owen, som er selve værkets dramaturgiske ide.

Centralt stod Dies Irae-satsen, hvor det store kor tog sig af den latinske tekst i en sand rigdom af stemninger, satsstrukturer, det smukke kvindekor  "Recordare", mandsstemmerne i "Confutatis", sopranens udtryksfulde "Lacrimosa" over korets tyste akkorder til afslutningens "Pie Jesu" i pianissimo.

Indimellem trak de to herresolister og det mindre orkester frem til nutiden og forbandt dødsmessens tekster med Owens krigsdigte fra 1. Verdenskrig, tenoren Benjamin Huletts smukke "Move him into the sun" som en varm sitrende lysstråle og barytonen Mark Stones "Be slowly lifted up", der gradvist åbnede en port ind til helvedes flammer og "Dies Irae".

Men alle seks afdelinger i requiet levede og ramte dybt ind i kraft af de vedkommende tekster, som blev gjort begribelige ved hjælpe af de store musikalske kontraster, og endelig udtryksfuldheden, ikke mindst i de nedtonede, til tider næsten nøgne soloarier.

Den sidste duet mellem soldaten og den dræbte fjendtlige soldat, der gled over i korets og sopransolistens "In Paradisum" og det afsluttende, næsten magiske, smukke "Amen" havde karakter af et musikalsk antiklimaks, men virkede måske netop derfor fantastisk stærkt.

Det gigantiske kor mestrede med sin blanding af amatører og professionelle sangere alle musikalske nuancer i det smukke partitur.
Drengekoret klang smukt med virkning som et fjernt englekor, og de tre sangsolister, Yana Kleyn, Benjamin Hulet og Mark Stone fremførte deres partier med et kolossalt udtryk og nærvær, som gjorde Brittens musik nutidigt og nærværende.
Også orkesteret, i særdeleshed messingsektionen, tog sig med stort overskud  og præcision af akkompagnementet, ligesom det lille, solistisk besatte ensemble leverede et fornemt akkompagnement til de to mandlige solister.

Men det var først og fremmest Rumon Gambas aften. Dette var hans musik, og det var hans visioner, der holdt sammen på det store apparat og gjorde musikken magisk, gennemsigtig og vedkommende.

/Tore Mortensen (kultur@nordjyske.dk)

Medvirkende: Aalborg Symfoni Orkester, Den Jyske Operas Kor, Filharmonisk Kor, Coro Misto, Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor.
Dirigent: Rumon Gamba
Solister: Yana Kleyn, Benjamin Hulett, Mark Stone
Aalborg Hallen onsdag aften

Himmelstormende Bach

Bach, Messe i h-mol

Aalborg Symfoniorkester, Thisted Kirkes Drenge-Mandskor

*****

Ægte mysterier skal man værne om, de dukker kun sjældent op, og de giver dej­lig grobund for spekulationer. Hvorfor gjorde Bach sig f.eks. umage med at sammensætte og komponere sin store h-mol messe i sine sid­ste år? Den latinske messes ordi­ nariumsled indgik som en del af den katolske gudstjeneste, men Bach virkede selv som komponist i den protestantiske gudstjenestes tjeneste og med den luther­ske menigheds-koral som fundament, ikke den grego­rianske koral. Og h-mol messen indeholder ikke antydningen af de koraler, recitativer og arier, som vi ellers kender fra hans kirke- musik.

Vi kender heller ikke nogen anledning til værkets opførelse, og for Bach var et stykke musik altid knytter til en bestemt funktion, når li­ge undtages hans senere teoretiske 'lærebøger' som
"Die Kunst der Fuge" og Cla­vier-Ubung Ill. Men i dag kan vi med Rolf Ruggaards ord tillade os at lade mysterier ligge og blot nyde dette værk for hvad det er, nemlig et tidløst og mo­numentalt musikstykke.

Den engelske barokspecialist, Nicholas Kraemer, havde et solidt greb om opførelsen og fik både orkester, kor og solister til at spille og synge frigjort og med­rivende. Med velvalgte tem­pi og omhyggelig artikulation og frasering lagde orke­stret er levende og dansant fundament for sangerne, fyldt med energi og frem­drift.

Også orkestrets solister leverede fremragende præstationer, baroktrompeterne i de himmelstormende satser, "Gratias", "Cum Sancto Spi­ritu", "Et resurrexit" og fløj­ter, oboer, fagotter og solo­strygere i solisternes afde­linger. Her greb især Palle Knudsens basstemme i "Et in Spiritum sanctum Dominum" i dialog med de to obo d'amorer og fagotten og i "Quoniam tu solus sanctus" i duet med Erik Sandbergs smukke horn. Også alten Kristine Becker Lunds dialog med Karen Kjelds obo d-amore i "Qui sedes ad dextram Patris" var en ublandet fornøjelse.

Thisted Kirkes Drenge- & Mandskor under ledelse af Preben Nørgaard Christen­sen leverer altid fine præstationer, når det gælder de store kor- og orkesterværker ved højtiderne, og således også denne gang.

Men h-mol messen ligger unægtelig i en anden vægtklasse end oratorierne og passionene, mange af de lange korsatser ligger eks­tremt højt og er principielt usyngelige med deres kro­matik, store spring og uen­delige melismer. Thisteds drengekor var da også suppleret med kvinde­stemmer til lejligheden for at kunne stå distancen, og trods en smule intonationsproblemer og rytmisk uro leverede koret en jætte præ­station helt frem til de jub­lende kulminationer med cum Sancto Spiritu" og "Dona nobis pacem".

/Tore Mortensen (kultur@nordjyske.dk)

Som Händel havde ønsket det

Julekoncert, Händels Messias

*****

Händels Messias bebuder julen lige så sikkert som ammen i kirken, og mere præcist end alverdens julekalendere, granguirlander i butiksgaderne, kravlenisser og kælkevejr.

Stor ros til Thisted-koret med dirigent Preben Nørgaard Christensen i spidsen. Arkivfoto Diana Holm

Og selvom julehøjtiden vender tilbage år efter år, så opleves den altid forskelligt, mange ting bliver forandret - til det bedre eller det værre, nogle gange permanent, andre gange blot midlertidigt.

Heller ikke Messias klinger på samme måde hver gang. Vi høre de samme toner år efter år og berøres af dem hver gang, men oplevelsen er unik hver gang.

Dette år var såvel kor som orkester blevet slanket betydeligt i antallet af sangere og musikere, og opførelsen lå fjernt fra det voluminøse og monumentale, som mange har forbundet med værket.

Istedet kom vægten til at ligge på de mange fine detaljer i det klanglige og dynamiske, som gav liv til det musikalske udtryk og fik Händels smukke melodilinjer til at lyse op. Kor- og orkesterklangen var transparent og de musikalske strukturer klare, som om værket blev oplyst af et særligt lys indefra.

En stor del af fortjenesten måtte tilskrives Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor som imponerede nok engang.

I de store polyfone korsatser som "And he shall purify", "For unto us a Child is born" og "All we like sheep", mestrede de det korideal, hvor hver enkelt tone står alene og bliver intoneret præcist til kirkerummet.

Sammen med de vibratoløse drengestemmer gav det satsen denne særlige gennemsigtighed i strukturerne, som er guld værd for Händels rene korsatser.

Den unge hollandske dirigent Peter Dijkstra bidrog først og fremmest med en omhyggelig formning af strygerkorpsets melodilinjer, som skræddersyede akkompagnementet til hver enkelt af de fire solister.

Her var det især Nina Bols Lundgren, hvis slanke sopran lyste op i samspillet med i arierne "Rejoice greatly" og "He shall feed his flock", sidstnævnte sammen med alten Maija Skille.

Også i altens glansnummer, "He was despised", var samspillet mellem solist og orkester tæt og indforstået.

Tenoren Mathias Hedegaard mestrede fornemt både det højdramatiske udtryk i recitativerne og det mere indtrængende, og basbarytonen Jens Søndergaards magtfulde stemme fyldte kirkerummet med velklang i arien "The people that walked in darkness".

Men det var først og fremmest korets indsats, man vil huske fra denne koncert, hvor det endnu engang blev understreget, hvilken betydelig indsats dirigenten Preben Nørgaard Christensen yder med koret.

Og med halleluja-satsen i et godt, frisk tempoblev der sat et effektivt punktum, og for første gang dansede musikken, sådan som Händel havde ønsket det, i Vor Frue Kirke.

/Tore Mortensen (kultur@nordjyske.dk)

Medvirkende:

Aalborg Symfoniorkester, Thisted Kirkes Drenge- og Mandskor, Dir.: Peter Dijkstra. Solister: Nina Bols Lundgreen, Maija Skille, Mathias Hedegaard, Jens Søndergaard.

Vor Frue Kirke, fredag aften.

Kommentar fra Kathi Colman, Music Director ved Christ Church Episcopal, Las Vegas:

Hi Preben!

People are still talking about the wonderful concert that you and your group presented at Christ Church! It was a fantastic evening!! A friend who is a local organist commented that she had never heard the acoustics sound better in Christ Church than with your choir.
I hope that all of you recovered from the heat and the sun and enjoyed the rest of your tour.

Thank you so much for contacting us so we could host your concert. It was absolutely incredible!!! Please keep us in mind for your next tour!!


Musically yours,

Kathi

Kommende koncerter

Thisted Kirkes Drenge-Mandskor medvirker hvert år ved et stort antal koncerter over hele landet. Koncerterne spænder fra korets egne koncerter til opførelse af en række større værker i samarbejde med bl.a. Aalborg Symfoniorkester. Derudover tager koret ofte på udlandsturné.